Medlemsbetingelser

OM MEDLEMSKAB AF SAVERO.DK APS

Savero.dk (Savero.dk ApS) er en medlemsklub, der sikrer medlemmerne store rabatter på kendte mærkevarer indenfor alle typer produkter. Dit medlemskab hos savero.dk er et løbende abonnement, hvor de første 2 uger er gratis. Alle betalinger hos savero.dk foregår med betalingskort (Visakort, AMEX og Mastercard). Alle betalingsgebyrer afholdes af Savero.dk ApS og er således indeholdt i de oplyste produktpriser og priser på medlemskab. Du har adgang til at se dine tidligere betalinger og ordrer, når du logger ind via login-ikonet oppe i højre hjørne og herefter klikker på “Mine Ordrer” på savero.dk.

Kun privatpersoner, der er fyldt 18 år, kan blive medlem.

ACCEPT AF ABONNEMENTSBETINGELSER

Når du accepterer de gældende abonnementsbetingelser på savero.dk, accepterer du, at savero.dk må trække det oplyste beløb for medlemskab periodevist, indtil du vælger at opsige dit abonnement. De første 14 dages abonnement for medlemskab er gratis og overgår herefter til et løbende månedsabonnement til 169 DKK pr. måned.

Der er kun én(1) gratis 14 dages prøve periode per kunde og/eller husstand. Ved overtrædelse af denne regel, vil man blive opkrævet et medlemskontingent á 169 DKK.

OPSIGELSE AF MEDLEMSKAB OG BINDINGSPERIODE

Du kan opsige dit medlemskab, når det passer dig, og abonnementet ophører herefter ved udgangen af den periode, der er betalt for. Det er dog ikke muligt at opsige medlemskabet inden for de første 24 timer, hvor abonnementet af tekniske årsager er låst. Efter de første 24 timer kan du opsige dit abonnement, når det passer dig. Det vil sige, du i den første periode godt kan bestille nogle varer til Savero-priser og dagen efter opsige dit medlemskab.

Bemærk at har du en igangværende ordre på en prøveperiode, så kan medlemskabet ikke opsiges før denne er afsendt eller annulleret. Dette vil typisk ske indenfor 24 timer. Prøv venligst igen når din ordre er sendt af sted fra vores lager eller ordren er annulleret.

For at opsige dit medlemskab skal du kontakte os via kontakt-formularen HER og vælge emnet “Luk konto pr. dags dato”

FORTRYDELSESRET

Til dit abonnement på Savero.dk er knyttet en lovbestemt fortrydelsesret på 14 dage. I praksis betyder det, at din fortrydelsesfrist udløber 14 dage efter aftalen blev indgået. Dit abonnement tages i brug, når du gennemfører en ordre til medlemspris på savero.dk. Din fortrydelsesret er kun gældende fra den dag, aftalen blev indgået, og ikke ved den løbende abonnementsbetaling.

Såfremt du ønsker at fortryde dit abonnement, skal du inden 14 dage fra aftalens indgåelse give os meddelelse herom.